Lørdag og søndag den 6. og 7. juli 2019 afholdes Intersport Summar Cup 2019 i Tórshavn. Turneringen er en børne – og ungdomsfodboldturnering, hvor både det sportslige og sociale aspekt er i fokus. Vi ønsker med turneringen at give deltagerne mulighed for at skabe venskaber på tværs af landegrænserne.

U11, U13 og U15 turneringen afholdes over to dage, mens turneringen for U7 og U9 kun er lørdag den 6. juli 2019.

Dette er sjette år, at Intersport Summar Cup afholdes og antallet af deltagende hold er vokset hvert år. I 2018 deltage 120 hold i turneringen og dette var samtidig også første gang, at udenlandske hold deltog i turneringen.

Tilmeldingen til turneringen starter 1. januar 2019.